© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hugo Portisch | Østrigsk journalist og forfatter Født lørdag den 19. februar 1927 i Bratislava (tidl. Pressburg), Slovakiet Død torsdag den 1. april 2021 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en redaktør, meldte sig som 17årig til det frivillige brandvæsen for ikke at blive indkaldt til det nazistiske Waffen SS. Tog realeksamen i april 1945 på det tyske gymnasium i Bratislava, kort før den røde hær marcherede ind i byen. Hugo Portisch blev sendt til militærtjeneste i Wien og siden til Prag, ville efter krigen gerne tilbage til Slovakiet, sammen med forældrene, men landet ønskede ikke mere tysktalende indbyggere. Portisch studerede historie, tysk, engelsk samt journalistik ved universitetet i Wien, afsluttede studierne 1951 som dr.phil., med en afhandling om aviser og den offentlige mening i Nordamerikas Forenede Stater før og under borgerkrigen 1861-1865. Var fra 1950 ansat ved dagbladet Wiens udenrigspolitiske afdeling, efter at have gennemført et 6 måneders journalistkursus på University of Missouri, blev 1953 vicechef ved Østrigs informationstjeneste på generalkonsulatet i New York, året efter vicechefredaktør på Neuer Kurier og i 1958 chefredaktør. Portisch iværksatte 1964 folkeafstemningen, sammen med andre avisudgivere, blev i 1967 chefkommentator ved ORF og var i flere år udenrigskorrespondent i London. Blev kendt for bl.a. dokumentarserierne Østrig I samt Østrig II og sine mange populære bøger. Portisch modtog adskillige hædersbevisninger og var i 1991 på tale som forbundspræsident Kurt Waldheims efterfølger. |
|