© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Harald Valdemar Mansfeld-Büllner 'Mansfeld-Bûllner' | Dansk fabrikant, møntsamler og generalkonsul Født torsdag den 29. september 1842 i København Død tirsdag den 22. maj 1900 i Wiesbaden, Tyskland |
Mini-biografi: Kom efter endt skolegang og konfirmation i lære hos en købmand i Nakskov, arbejdede derefter en tid i Nykøbing Falster. Var frivillig soldat i krigen 1864, blev udnævnt til løjtnant, tog efter krigen til København og etablerede en forretning. Slog sig sammen med en barndomsven ved navn Lassen, de dannede firmaet Mansfeld-Büllner & Lassen, handlede med kemiske sager, parfumer samt bitteren "Brahma-Livs-Elixir" som Harald Valdemar Mansfeld-Büllner fra 1871 selv fabrikerede på fabrikker, både i København og Malmø, hovedkontoret lå på Frederiksberggade. Takket være et stort reklamefremstød var der godt gang i handelen, eliksiren blev så kendt, at den blev parodieret i en revyagtig forestilling på Casinoteatret ved årsskiftet 1872-73 af komikeren Sophus Neumann og senere på året i operette-farcen Malabarenken. Mansfeld-Büllner var foregangsmand inden for reklame, blev 1891 det Osmanniske Riges generalkonsul i Danmark samtidig med sit virke som erhvervsleder og var desuden kendt som numismatiker og havde en omfattende møntsamling, der blev købt af politiker og bankdirektør Isak Glückstadt. Mansfeld-Büllner havde en grund på Strandvejen ved Skovshoved, lod her opføre en villa i særpræget orientalsk stil: "Villa Hasa", tegnet af arkitekten A.O. Leffland. Den blev desværre revet ned i 1938 for at give plads til anlæggelsen af Kystvejen. |
|