© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ignaz Phillipp Semmelweis f. Semmelweis Ignác Fülöp | Ungarsk læge Født onsdag den 1. juli 1818 i Budapest, Ungarn Død søndag den 13. august 1865 i Döbling, Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en velhavende forretningsmand, gik på gymnasium i Buda, studerede derefter på Universitetet i Pest og rejste 1837 til Wien for at læse jura, begyndte i stedet på lægestudiet, vendte tilbage til Pest, fortsatte studierne, men blev træt af universitets forældede forhold. Tog 1841 på lægehøjskole i Wien, tog eksamen 1844, tog kursus i fødselshjælp og studerede desuden kirurgi og medicinske metoder. Ignaz Semmelweis blev assistent på fødeafdelingen ved Allgemeine Krankenhaus der Stadt Wien, lagde mærke til en stor forskel i dødeligheden mellem hospitalets to fødeafdelinger: på 1. afdeling, hvor det "bedre borgerskabs" kvinder blev tilset af hospitalets læger, var dødeligheden markant større end på 2. afdeling for mindre bemidlede, hvor jordemødrene havde ansvaret for fødslerne. Semmelweis mente at når lægerne startede dagen med obduktioner, måtte de overføre et "ligstof" til patienterne. Indførte derfor håndvask i klor-kalk-opløsning, hvilket fik dødeligheden til at falde, indførte tilsvarende vask af operationsinstrumenter og fik dødeligheden ned under 1%. Mødte stor modstand, lægerne syntes det var besværligt og havde svært ved at acceptere at manglende hygiejne skulle være årsag til den høje dødelighed, men Semmelweis reddede mange kvindeliv ved at indføre noget så simpelt som hygiejne og fik da også tilnavnet "mødrenes frelser". |
|