© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Inge Ketti Rose | Dansk skuespiller Født onsdag den 1. august 1923 i København Død onsdag den 24. oktober 2012 i København |
Mini-biografi: Inge Ketti blev uddannet som skuespiller fra Folketeatret og Det ny Teater i årene 1951-54, havde allerede tidligere optrådt som danser og artist i flere sammenhæng. Debuterede dog allerede som skuespiller i 1951 på Allé-Scenen med stor succes. Inge Ketti blev ofte brugt i komiske roller, medvirkede et par gange i bl.a. Cirkusrevyen og Tivolirevyen og startede filmkarrieren 1949 som Karin Nellemoses lillesøster i Kampen om uretten. Fik derefter gennem årene roller i lidt over 20 danske film til 1972, dog aldrig hovedroller, men til tider større biroller, flere gange i tæt sammenspil med Ove Sprogøe og Dirch Passer. Inge Ketti lagde stemme til adskillige tegnefilm, hørespil og julekalendere med dukker, lavede den legendariske Magnus Tagmus med sin mand og skuespillerkollega Jørn Rose. Indrykkede efter et par år uden nogle jobs af betydning, en annonce i alle de store blade og aviser og tilbød sig selv som skuespiller til sommerens revyer, det gav en del presseomtale, men ingen comeback. Inge Ketti vil blive husket for sine roller i film som Rekrut 67 Petersen, Færgekroen og Slottet, hvor det søde gavtyve-smil, en frejdig fremtræden og et glimt i øjet var et kærkomment men kort indslag i folkekomedierne. |
|