© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Per Arvid Ingemar Hedenius | Svensk forfatter, filosof og professor Født søndag den 5. april 1908 i Stockholm, Sverige Død fredag den 30. april 1982 i Uppsala, Uppland, Sverige |
Mini-biografi: Søn af en kongelig svensk livlæge og dennes norske hustru. Begge forældre var meget religiøse. Student fra gymnasiet Norra Latin i Stockholm. Studerede filosofi ved universitetet i Uppsala og blev her især påvirket af Uppsalafilosofiens grundlæggere, Axel Hägerström og Adolph Phalén. Senere også påvirket af de britiske filosoffer G.E. Moore og Bertrand Russell. Fik doktorgraden 1945 på en afhandling om den irske filosof George Berkeley. Professor i praktisk filosofi ved Uppsala Universitet 1947-73. Hedenius bekendte sig til Uppsalafilosofiens værdinihilisme, men dog i en modificeret udgave som accepterer, at visse værdidomme har et sandhedsindhold. Er mest kendt for sine religionskritiske bøger, Tro och vetande (da. Tro og viden) fra 1949 og At välja livsåskådning (da. Valg af livsanskuelse) fra 1951. I disse bøger retter Hedenius et kraftigt angreb på religion i almindelighed og på kristendommen og den svenske statskirke i særdeleshed. Bøgerne gav anledning til en voldsom debat, ikke blot i Sverige, men også i det øvrige Norden. Det svenske ateistiske forbund Humanisterna uddeler årligt en Hedenius-pris. |
|