Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk komponist og dramachef

Født tirsdag den 31. marts 1942 i Heidelberg, Tyskland
Død torsdag den 1. maj 2025

Mini-biografi: Havde en tysk far, blev født i Tyskland under 2. verdenskrig, kom med sin danske mor til Danmark da faderen blev krigsfange, gik på Sankt Annæ Gymnasium og sang i Københavns Drengekor. Studerede siden musikteori, musikhistorie samt komposition hos Per Nørgård på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, tog 1967 eksamen med diplom fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Komponerede året efter "Für Louise" for 9 solister, vandt i 1971 førsteprisen i en international konkurrence i Salzburg med tv-operaen Syv scener til Orfeus, skabte siden bl.a. tv-operaen Mod vandmandens tegn, korværket I nattens midte, Sig nærmer tiden da jeg må væk for kor, operaen Cherubin og Four texts in music. Ingolf Gabold fik 1974 ansættelse ved Danmarks Radio som orkesterproducent, beskæftigede sig med dramaturgi samt mediekommunikation, underviste ved Statens Teaterskole, var lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, virkede 1991-92 som programdirektør for DR og arbejdede for TV 2, TV3 samt TvDanmark. Var fra 1999 dramachef i Danmarks Radio og stod for populære prisvindende serier som Den serbiske dansker, Rejseholdet, Nikolaj og Julie, Krøniken, Ørnen, Forbrydelsen, Borgen og Broen. Var i 1. ægteskab gift med skuespillerinden Anne-Lise Gabold, siden med læge Kikke Hagen. Udgav bogen Marias noter. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.