© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ingrid Bo Larsen f. Ingrid Karna Johansen | Dansk politiker og socialrådgiver Født torsdag den 10. september 1942 i Roskilde Død lørdag den 3. januar 2015 |
Mini-biografi: Var datter af en snedker, uddannede sig til advokatsekretær samt lægesekretær, tog en socionom-uddannelse på Roskilde Universitetscenter og var således udrustet til at arbejde med mennesker i samfundsmæssige sammenhæng samt at løse og forebygge sociale problemer. Ingrid Bo Larsen blev kendt for sit store engagement som formand for Socialdemokraterne i den lokale partiforening i Roskilde. Lod sig i midten af 1980'erne opstille som folketingskandidat for Socialdemokratiet i 11. kreds på Nørrebro, blev valgt og af mange spået en stor politisk karriere, men måtte på grund af helbredet trække sig tilbage efter en kort tid som medlem af Folketinget. Var ansat som socialrådgiver i Roskilde Kommunes socialforvaltning og fortsatte efter tiden på Christiansborg, med at stå for den anonyme rådgivning i Pensionisternes Samvirke. Var medlem af Odd Fellow Søster-loge nr. 93 Estrid i Roskilde. |
|