Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk zoolog og professor

Født onsdag den 23. juni 1897 i København
Død torsdag den 17. februar 1972 i København

Mini-biografi: Blev student i 1917 fra Vestre Borgerdydsskole, herefter ansat som assistent ved Landbohøjskolens zoologiske laboratorium og blev i 1925 mag.scient. i zoologi, virkede et par år som lærer ved bl.a. Arbejderhøjskolen. Debuterede som forfatter i 1926 med bogen Haletudser og andre vand- og landstrygere. Interesserede sig især for søstjerner og andre pighude, fik i 1937 sin doktorgrad på en afhandling om hæfteorganer hos haletudser og deres betydning for paddernes slægtsforhold. Var medarbejder ved leksika, redaktør på tidsskriftet Naturens vidundere, skrev flere børnebøger bl.a. 16 af de populære OTA bøger samt medvirkende i radioens naturvidenskabelige programmer. Udgav i 1937-38 Dyrenes Verden i 12 bind, der kom i et kæmpeoplag og måtte genoptrykkes. Var en flittig foredragsholder og var formand for Selskabet for stuekultur. Ingvald Lieberkind blev for alvor landskendt som tegner og fortæller i TV, med udsendelserne Alt om Dyr. Både børn og voksne blev tryllebundet af hans entusiasme, viden og fortælleglæde, selv det allermindste dyr blev pludseligt interessant når Lieberkind beskrev dets anatomi og adfærd. Den helt specielle stemme og fremtoning har ofte været parodieret af diverse kunstnere. Lieberkind havde en rolle som biskop i filmen Thomas er fredløs fra 1967.