© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ingvar Balduin Blicher-Hansen f. Blicher Hansen | Dansk direktør, impresario og forfatter Født torsdag den 18. maj 1911 i Græsted, Nordsjælland Død torsdag den 13. juli 1995 |
Mini-biografi: Var søn af en bestyrer, blev leder af Aarhushallen fra 1954-58, kom herefter til Falkoner Centret på Frederiksberg og fik her, sammen med Aage Stentoft og Ingrid Bergmans mand (den svenske impresario Lars Schmidt), sat den største musical op, der var set i Danmark, nemlig My Fair Lady. Det var en stor satsning, med mange penge på spil. Men trods mange besværligheder med den kvindelige hovedrolle, lykkedes det til sidst. Blicher-Hansen sluttede på Falkoner Teatret i 1971 og blev i stedet leder af Ålborghallen til 1978. Sammen med Svend Saaby og Knud Vad Thomsen, dannede Blicher-Hansen vokalgruppen "De tre fra Radioen". Trioen indspillede omkring en snes grammofonplader. Blicher-Hansen har skrevet bogen Små glimt af store stjerner og fortæller her om de berømtheder han har mødt, som f.eks. Josephine Baker. |
|