© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Isak Salomon Salomonsen | Dansk vekselerer og etatsråd Født torsdag den 18. november 1830 i København Død søndag den 16. april 1916 i København |
Mini-biografi: Var søn af en vekselerer, valgte at uddanne sig i samme fag og tilbragte sine læreår i et større finansfirma i Hamburg. Kunne allerede som 25årig grundlægge vekselerer- og bankfirmaet J.S. Salomonsen & Co. på Østergade i København, flyttede siden til Amagertorv. Isak Salomon Salomonsen spillede en større rolle på Børsen, fik flere gode forretningsforbindelser og omgikkes i privatlivet medlemmer af kongehuset. Sad som medlem af bestyrelsen for Spritfabrikken Fortuna og var i besiddelse af beviser i foreningen til oprettelse af friskolebørns-asyler i Københavns arbejderkvarterer. Salomonsen var uden for forretningen, en forkæmper for kunsten og var blandt Kunstindustrimuseets største støtter, interesserede sig især for musik og ydede gerne unge kunstnere økonomisk støtte under deres uddannelse. Fik titel af etatsråd og blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|