© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Isidore Justin Séverin baron Taylor | Engelsk/Fransk forfatter og filantrop Født onsdag den 5. august 1789 i Bruxelles/Bryssel, Belgien Død lørdag den 6. september 1879 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Var søn af en professor, skulle have en militærkarriere, men forlod hæren og begav sig ud på rejser i Europa og Mellemøsten. Udgav siden en del bøger på fransk, bl.a. Voyages pittoresques et romantiques dans l'ancienne France og La Syrie, l'Égypte, la Palestine et la Judée, som var illustreret med forfatterens akvareller, hvoraf to i dag opbevares på Victoria and Albert Museum. Skabte desuden 7000 litografier, der indgår i Frankrigs kunstarv. Isidore Justin Séverin Taylor blev 1825 adlet af Frankrigs kong Charles X., blev af efterfølgeren, kong Ludvig Philippe I, udnævnt til kommissær for "Kunst 1838" og blev bedt om at indsamle spansk kunst til Frankrig. Taylor interesserede sig for skuespil og blev 1825 kongelig kommissær for nationalteatret Théâtre Français. Fik de næste 13 år fremmet opførelsen af romantiske dramaer, Alexandre Dumas dedikerede sit første romantiske skuespil: Henri III et sa cour til Taylor. Det opførtes 1829 og blev en storslået succes. Taylor skrev selv skuespil med østerlandsk baggrund, som Ismael et Maryam, ou l'arabe et la chrétienne og La fille de l'Hébreu et le chevalier du temple. Taylor oprettede en række gensidige selskaber for udøvere af kunstneriske erhverv, var medlem af Académie Française, blev senator og officer af Æreslegionen. |
|