© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ebbe Willemoes 'Jack' Kampmann | Dansk maler Født torsdag den 19. november 1914 i London, England Død lørdag den 9. december 1989 |
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en kontrollør samt redaktør, blev født i London af danske forældre og voksede op i USA, men udlært som maler i Danmark, inden Jack Kampmann kom på Kunstakademiet 1933-34 hos Sigurd Wandel. Var på studierejser til Paris 1938-39, England 1939 samt Færøerne 1941. Blev her gift med Johanne Olsen i 1948 og var bosat på Færøerne indtil 1964. Kampmann eksperimenterede med genstandsløst maleri, men malede også figurativt. Meldte sig, ved udbruddet af 2. verdenskrig, som frivillig til den engelske hær. Blev efter krigen, i 1947 medlem af Kammeraterne og flyttede gennem sit ægteskab til Færøerne, hvor maleriet for alvor kom til at optage Kampmann. Hentede mange motiver fra landskaberne her, som blev gengivet i fastbyggede former i stil med Cézanne. Billederne var præget af klare omrids om motiverne med dæmpede samt kraftige nuancer, denne fasthed i kompositionen prægede også Kampmanns portrætter. Nåede at danne skole på Færøerne, før sin tilbagevenden til Danmark. Arbejdede foruden malerier i træsnit, litografier og raderinger. Af Kampmanns billeder kan nævnes Model (1938), I Vestmanna (1952), Landskab i la Colle (1953), Selvportræt (1957), I Kuikik (1957) samt Bedding (1958). Udsmykkede skolerne i Glibre og Tofte på Færøerne. |
|