Mini-biografi: Var søn af en læge og billedhuggeren Julie Marstrand, tog 1938 realeksamen, blev murersvend 1942 og bygningskonstruktør året efter. Gik på Kunstakademiets Arkitektskole til 1946, var i studietiden ansat hos Preben Hansen. Jacob Blegvad modtog bronzemedalje som murersvend og fik K.A. Larssens Legat 1947, blev samme år ansat hos Maxwell Fry & Jane B. Drew i London 1947, året efter hos ingeniør Carl Hubacher, CIAM, Winterthur i Schweiz 1948, hos arkitekt Michael Scott, Friar, Dublin 1948-50 og arbejdede igen for Preben Hansen 1950-51. Fik egen tegnestue 1963 og drev Jacob Blegvad A/S i kompagniskab med Poul Hvass, Henning Jensen & Anders Nielsen, tegnestuen står bag bl.a. Høje Tåstrup Station og storcenter. Blegvad var en tid formand for Danske Arkitekters Landsforbund, for PAR, Dansk Arkitektur Center, for bestyrelsen for Statens Kunstfond og for Udvalget for Arkitektur. Var medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforenings Understøttelsesfond, af Statens Kunstfonds repræsentantskab, af Det Særlige Bygningssyn, af Betonelementprisens bedømmelsesudvalg, af bestyrelsen for Statens Bygningsfredningsfond og var i årene 1982-91 kgl. bygningsinspektør. Modtog Evers Fond, Rockwools Lydpris, Aluminiumprisen, blev udnævnt til Honorary Fellow of the American Institute of Architects i 1990 og blev præmieret for godt byggeri, af Esbjerg, Frederikshavn, Odense og Aalborg Kommuner. |