© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jacopo 'Jacob' Fabris | Italiensk/Dansk teatermaler, - tekniker og maler Født 1689 i Venedig, Italien - ( mangelfuld?) Død onsdag den 16. december 1761 i København |
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var formentlig af tysk afstamning, voksede op og fik sikkert også sin kunstneriske uddannelse i Venedig. Arbejdede mest i udlandet, var bl.a. hofmaler i Karlsruhe og 1724-30 teatermaler ved Opernhaus am Gänsemarkt i Hamborg. Begyndte at blive et kendt navn, arbejdede i London sammen med komponisten G.F. Händel, var som teatermaler hos Frederik den Store i Berlin, med til indretningen af et nyt operahus på Unter den Linden og et mindre teater på slottet. Jacob Fabris bosatte sig 1747 i København, var blevet hidkaldt af Frederik V for at male for kongehuset, var fast lønnet kgl. perspektivmaler fra 1748 og fik som en af de første kunstnere bolig på Charlottenborg. Fik af den teaterinteresserede konge, straks til opgave at male dekorationer til hofbygmester Nicolai Eigtveds nyopførte komediehus på Kongens Nytorv, dekorerede siden spiseværelset i Moltkes Palæ på Amalienborg, havesalen på Fredensborg Slot, dørstykker på Frederiksberg Slot m.m. Fabris fremstillede en del prospektmalerier af bl.a. Christiansborg, Marmorbroen, Piazza Navona i Rom, Markuspladsen, Canale Grande og Dogepaladset i Venedig. Udgav bogen Instruction oder Unterrichtung in den Geometrisch=Perspektivisch==und Architectischen Lectionen. Abgetheilet in Fünf Bücher. Das Vierte Handelt von der Theatralischen Architectur und Mechanique...Alles zum Unterricht der Jugend. Blev I 1750 udnævnt til kancelliråd. |
|