© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jakob Leth Balling | Dansk forfatter, teolog, kirkehistoriker og professor Født lørdag den 11. februar 1928 i Aarhus Død fredag den 13. januar 2012 |
Mini-biografi: Var søn af en bankdirektør, blev i 1945 student fra Sorø Akademi og læste teologi og tog 1952 kandidateksamen fra Københavns Universitet som elev af Hal Koch. Jakob Balling forsvarede i 1963 sin afhandling Studier over investiturstridsperiodens embedstænkning for en doktorgrad og blev året efter udnævnt til professor i kirkehistorie på Aarhus Universitet. Varetog embedet gennem 44 år og skrev i samarbejde med professor P. G. Lindhardt, lærebogen Den Nordiske Kirkes Historie. Jakob Balling var den første, der skrev om det nye og det gamle Europa i forbindelse med sekulariseringen af kontinentet, kunne som kirkehistorisk generalist få inddraget både kunst, arkitektur samt hverdagslivet i sin forskning og mestrede samt beherskede suverænt den europæiske åndshistorie. Udgav i 1983 bogen Poeterne som kirkelærere om Dante og John Milton, 1986 Kristendommen, en beskrivelse af Ballings egen oversættelse The Story of Christianity from Birth to Global Presence, skrev tillige adskillige artikler i teologiske tidsskrifter. Balling fortsatte med at læse græsk samt latin efter sin pensionering og holdt i sine høje alder, flere foredrag om kirkehistorie i mere folkelige sammenhænge, fik som 75årig udgivet artikelsamlingen Historisk Kristendom. Blev 1989 optaget som medlem af Videnskabernes Selskab. Var fætter til filminstruktøren Erik Balling. |
|