© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jeanne 'Jane Avril' Louise Biais f. Beaudon | Fransk danser Født tirsdag den 9. juni 1868 i Paris, Frankrig Død lørdag den 16. januar 1943 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Havde ingen lykkelig barndom, med en fraværende far og en fordrukken mor, der slog datteren, som derfor løb hjemmefra, blev taget af politiet, anbragt på et hospital og behandlet som sindssyg. Dansede og optrådte for nonnerne og blev som 16årig erklæret rask. Bosatte sig i Latinerkvarteret, arbejdede med forskelligt om dagen og viste sin dans i de lokale klubber om aftenen. Blev efterhånden kendt for sin dans under kunstnernavnet Jane Avril og blev i 1889 engageret til den kendte natklub Moulin Rouge. Bestemte selv sine kostumer, ofte i gråt eller sort og altid med en imponerende hat, hvilket gav indtryk af en bleg, delikat blomst. Jane Avril lavede også sine egne, tit provokerende trin. Blev beundret og feteret af sit publikum og da maleren Henri de Toulouse-Lautrec malede plakaten med Jane, der dansede Can-Can var verdensberømmelsen en kendsgerning og Jane tog med en dansetrup til London, for at vise den franske dans for englænderne. Blev som 27årig mor til en søn, giftede sig 42 år gammel med en upålidelig tysk maler, boede glemt og fattig i udkanten af Paris. Blev hentet frem af glemselen i den 1. Moulin Rouge film, hvor Zsa Zsa Gabor havde rollen som danserinden. |
|