© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jan Palach | Tjekkisk student Født onsdag den 11. august 1948 i Prag, Tjekkiet Død søndag den 19. januar 1969 i Prag, Tjekkiet |
Mini-biografi: Var søn af en butiksejer, der ved kommunisternes overtagelse af magten i Tjekkoslovakiet 1948, måtte overgive sin butik til statseje og derefter blive fabriksarbejder. Jan Palach mistede sin far som 13 årig, begyndte 1963 at studere på gymnasiet i Mělník, blev 1966 student, læste et par semestre på Prags Handelshøjskole og begyndte i 1968 at studere på Karlsuniversitetet. Blev samme år involveret i studenternes protest mod nedkæmpningen af Prag-foråret, hvor det kommunistiske parti ville skabe reformer for at liberalisere og demokratisere Tjekkoslovakiet under ledelse af Alexander Dubček. Studenterne strejkede og den 16. januar 1969 valgte Palach at overhælde sig med benzin og sætte ild til sig selv i protest, det samme havde en polak gjort af samme årsag noget tid forinden. Ved Palachs død den 19. januar kom omkring 200.000 mennesker til Wenzelspladsen for at nedlægge kranse på stedet, hvor Palach faldt om og gik sammen med hans studiekammerater til Karlsuniversitetet, hvor skiltene med "Den Røde Hærs Plads" foran fakultetets hovedbygning udskiftedes med "Jan Palachs Plads" skilte, den officielle omdøbning skete dog først efter Fløjlsrevolutionen 1989. Palachs begravelse udviklede sig til en massedemonstration med over 10.000 deltagere, graven blev et valfartssted, Palach blev martyr og symbolfigur for et frit Tjekkoslovakiet. |
|