© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jan Uhre | Dansk forfatter, ingeniør og dykker Født lørdag den 23. december 1916 i København Død tirsdag den 1. april 2003 |
Mini-biografi: Var uddannet ingeniør, men havde eventyrlyst i blodet og søgte i mange år efter sunkne skatte på havets bund. Et af hans projekter var eftersøgningen i 1954 af Christian IV's krigskasse i Stilling Sø, som danske soldater i en vinter under Svenskekrigen skulle have nedsænket her. Jan Uhre og hans assistent arbejdede med talrige dykninger på 10 meter vand, men alt hvad man fik op, var et tøndebånd. Skrev om sin dykkersport i bøgerne Frømænd - en dykkers erindringer (1954) og Jeg er svømmedykker, desuden flere bøger om sine projekter: Et sted i dybet (1981) om den hollandske fregat Brederode fra 1658, der skulle ligge ud for Snekkersten. Bogen beskriver slaget mod svenskerne i 1658. Mellem orkaner og vrag (1959) om bjærgningen og ophugningen af et skibsvrag, der stødte på grund ud for Guineas kyst i 1942. Øresund og skibene (1997) om de mange historiske personer, søslag og andre tildragelser i dette farvand. Uhre var også interesseret i de gamle håndværk fra landsbyer og arbejdede for at bevare disse færdigheder i nutiden. Vognmagere, hjulmagere og grovsmede (2001) er fortællinger om de gamle vognhåndværks udvikling fra oldtiden til vore dages fritidssamfund. Tækkemænd (2002) er en anvisning på det gamle fag. |
|