Mini-biografi: Var søn af en landsretssagfører, fik en skuespilleruddannelse på De Frederiksbergske Teatres Elevskole. Blev tilknyttet Aalborg Teater, havde evner som leder og startede både Aalborg Friluftsteater samt en lille lystspilscene i Aalborghallen. Rejste til København og var fra 1956 leder af Nygade Teatret, blev 1951 chef for Riddersalen og varetog denne stilling til 1961. Jan Zangenberg åbnede i 1962, sammen med sin hustru Bodil Ellehammer samt arkitektparret Ole Leonardo Petersen og Mette Petersen, Københavns første egentlige kælderscene: Fiolteatret med Danmarks første intimscene. Ledede det i 3 år og opførte i den tid, en lang række forestillinger af tidens mere eller mindre absurde dramatikere, startende med Harold Pinters Køkkenelevatoren og Finn Methlings Javel hr. Direktør med Leon Feder som instruktør. Zangenberg var 1965-68 direktør for Comediehuset. Koncentrerede sig herefter om børneteater, spillede om vinteren i Visevershuset i Tivoli og oprettede i 1977 det populære Jan Zangenbergs Teater, optrådte her sammen med sine børn Pernille og Henrik og havde bl.a. Ole Lund Kirkegaards Gummi Tarzan på repertoiret. Deltog som skuespiller i mindre roller på film, i tv-serier og revyer, havde dog gennem 18 sæsoner, rollen som Kassander på Pantomimeteatret i Tivoli. |