© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Adam Schwartz f. Schwarz | Dansk kunstdrejer Født søndag den 26. november 1820 i København Død torsdag den 31. december 1874 i København |
Mini-biografi: Var søn af hofkunstdrejer J.G. Schwartz, kom i lære hos faderen, foretog allerede som 17årig studierejser til Paris samt London. Lavede i 1846 sit mesterstykke, løste borgerskab og blev optaget i faderens forretning. Johan Adam Schwartz bragte 1839 ønsket om oprettelsen af en håndværkerskole på bane i Industriforeningen og 1841 blev skolen en realitet. Schwartz blev bestyrelsesmedlem i Industriforeningen, sad 1857-61 som formand og virkede bl.a. for at kunsten skulle få indflydelse på håndværkernes arbejde. Blev 1859 medlem af Københavns Borgerrepræsentation, medvirkede 1861 ved gennemførelsen af Indkomstskatteloven, sad i bestyrelsen for Kunstflidslotteriet til fordel for Frederiksborg Slots genopførelse, udarbejdede sammen med arkitekten Vilhelm Klein: Den nye Haandværkerskole i 1868, valgtes samme år til bestyrelsen for Arbejdernes Byggeforening. Arbejdede i kunstnerisk henseende sammen med billedhugger C.C. Peters og fik i sin kunstdrejervirksomhed, bl.a. udskåret elfenbensviften, som var blandt landets brudegaver til prinsesse Alexandra, berømte er også de drejede og udskårne elfenbensrosetter samt søjlekapitæler til bedestolen på Frederiksborg Slot, arbejder, som var udført af kunstdrejer Griessing. Schwartz blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, har fået en gade i Kartoffelrækkerne i København opkaldt efter sig, fik 1872 overgivet et legat og overlod det til Den nye Haandværkerskole. Var far til maleren Frans Schwartz. |
|