Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Schweizisk/Fransk forfatter og filosof

Født tirsdag den 28. juni 1712 i Genève, Schweiz
Død torsdag den 2. juli 1778 i Paris, Frankrig

Mini-biografi: Moderen døde ved Rousseaus fødsel og faderen tog sig ikke af ham. Kom i lære som kobberstikker, men forlod lærepladsen i utide og samtidig også fødebyen Genève. Havnede, efter nogle års omflakken i Frankrig, hos en grevinde, som sørgede for Rousseaus uddannelse samtidig med at han var hendes elsker. Kom i 1741 til Paris og fik her kontakt med oplysningstidens store personligheder, Diderot, d'Alembert, Voltaire og tyskeren Friedrich Melchior Grimm. Her mødte Rousseau også proletarpigen Thérèse, som han levede sammen med resten af livet. Deres i alt fem børn blev alle anbragt på hittebarnshospitalet. Omkring 1750 begyndte Rousseaus filosofiske og litterære forfatterskab. Gik i flere skrifter ind for, at mennesket fra naturens hånd er godt, men er blevet fordærvet af kulturen og samfundslivet. Forfatterskabet går derfor i hovedsagen ud på at bestemme, hvorledes mennesket igen kan nærme sig den naturlige tilstand. Her lægger Rousseau især vægt på den frie opdragelse, som han beskriver i sit berømteste værk, Émile ou de l'education. I skriftet "Du contrat social" kommer han frem til, at et samfund bygget på borgerlige rettigheder og lighed for loven er mest i overensstemmelse med menneskets sande natur. Rousseaus berømte erindringer Les confessions udkom posthumt.