© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jeanne Mammen | | Tysk maler og illustrator Født fredag den 21. november 1890 i Berlin, Tyskland Død torsdag den 22. april 1976 i Berlin, Tyskland |
Mini-biografi: Var datter af en velhavende tysk købmand, voksede op i Paris og studerede maleri i Bruxelles og Rom. Påvirkedes af symbolisme og jugendstilen, udstillede sin første billeder i Bruxelles og Paris 1912-13. Familien flygtede 1916 fra Paris for at undgå internering, forældrene flyttede til Amsterdam, Jeanne Mammen valgte at vende tilbage til Berlin. Måtte tage forefaldende arbejde for at tjene til dagen og vejen, da den franske regering havde konfiskeret familiens ejendom, mødte på den måde folk fra alle grupper af samfundet, hvilket afspejles i værkerne fra den periode. Fik med tiden arbejde som kommerciel kunstner, lavede filmplakater, pladecovers og tegnede karikaturer til satiriske tidsskrifter som "Simplicissimus", "Ulk" og "Jugend". Brugte blyant, akvarelfarver, pen og blæk og blev kendt for sine skildringer af kulturlivet i tidens Berlin. Havde 1930 en stor udstilling i Fritz Gurlitt galleriet og udgav siden et af sine kendteste værker: otte litografier, der illustrerer de lesbiske kærlighedsdigte: Les Chansons de Bilitis. De blev 1933 forbudt af nazisterne, som mente de var jødiske og de fleste af de tidsskrifter kunstneren arbejdede for blev lukket. Jeanne Mammen samlede efter krigen ledninger, slikpapir, snor og andet i det udbombede Berlin, skabte relieffer, abstrakte collager og begyndte igen at udstille. |
|