© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Bjerg | Dansk lærer, psykolog og professor Født onsdag den 7. maj 1930 i København Død fredag den 2. juli 2021 |
Mini-biografi: Var søn af en typograf, tog i 1952 lærereksamen og var derefter ansat som lærer i Gladsaxe Kommune til 1959. Blev i 1960 cand.psych. fra Københavns Universitet, virkede derefter som skolepsykolog samt konsulent for småbørnsundervisning, fra 1964 som psykologilærer på Blaagaards Seminarium og medarbejder på Danmarks Pædagogiske Institut. Jens Bjerg var i fire år leder af et pædagogisk udviklingsprojekt i Brovst Kommune, udviklede sammen med Mogens Jansen, læsebogen Huset Højbo samt meget andet materiale til begynderundervisning, var konsulent ved planlægningen af Roskilde Universitetscenter 1971-73, blev derefter udnævnt til professor i pædagogisk psykologi ved universitetet og varetog stillingen til år 2000. Da Knud Heinesen blev undervisningsminister i Jens Otto Kraghs socialdemokratiske regering i 1971 kom Bjerg med i gruppen, der forberedte udkastet til Folkeskoleloven 1975. Var gæst ved Max-Planck-lnstitut für Bildungsforschung i Berlin samt Johann Wolfgang Goethe-Universität i Frankfurt am Main, medlem af Det Faglige Råd ved Danmarks Pædagogiske Institut, af Statens Humanistiske Forskningsråd, af N. Zahles Seminariums bestyrelse o.a. Sad som redaktør af bogserierne Arbejdstekster til psykologi og pædagogik og Uddannelse og samfund, udgav selv adskillige fagbøger samt bogen Anna Bjergs erindringer og andre fortællinger om slægten fra Ellemose samt Nygaard i Hygum Sogn. Var gift med professor Birgitte Elle. |
|