© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Carl Bang Klitgaard | Dansk købmand Født mandag den 1. marts 1802 i Bradsted, Veggerby, Rebild Død fredag den 26. oktober 1877 i Hals, Aalborg |
Mini-biografi: Var søn af en degn, kom som 13årig i handelslære hos agent Johan Georg Galster i Nørre Sundby, fik en solid og grundig uddannelse, kunne i 1826 bosætte sig i Blokhus og overtage en del af sin svigerfars forretning. Carl Klitgaard fik i 1831 sin egen skudehandlerbevilling, opnåede siden andre bevillinger og fik drevet forretningen godt i vejret med handel på Norge, England og Hamburg. Afstod i 1866 forretningen til en søn og slog sig derefter en tid ned som smørgrosserer i Aalborg. Klitgaard bestred en hel del offentlige hverv og havde en forsøgsgård, hvor der blev eksperimenteret på landbrugsområdet med engelske køer, får og svin, med lupiner, spergel, mosekultur o.a. Købte i 1852 gården Lilleheden i Hirtshals og søgte her koncession på anlæg af en havn, ofrede en mindre formue på dette projekt, men måtte opgive planen. Trådte sammen med sin hustru, der hjalp ved alle fødsler i Blokhus, til når nogen havde brug for hjælp. Ægteparret var kendt for deres godgørenhed, gæstfrihed og omsorg for strandede sømænd og blev ofte rosende omtalt af den tids skribenter. Klitgaarden havde ofte besøg af Frederik den 7., som holdt af fruens gode mad. Parret var bedsteforældre til historikeren Carl Klitgaard. |
|