© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Clausen | Dansk husmandsleder Født tirsdag den 14. april 1840 i Smerup, Hvidbjerg, Thyholm, Struer Død lørdag den 9. december 1916 i Ljørring, Aulum, Herning |
Mini-biografi: Var søn af en skrædder, kom efter skoletiden i lære som møllebygger og blev 1870 hustømrer på gården Egebaksande i Thy. Opholdt sig forskellige steder i omegnen, flyttede 1887 til Klim i Han herred og ejede i flere år et husmandssted her. Jens Clausen deltog 1896 i et lokalt møde i en kreaturforsikringsforening og fremlagde et forslag om at husmændene dannede en forening, der kunne forbedre deres landbrug og give dem et socialt løft, havde herved givet idéen til stiftelsen af landets første egentlige husmandsforening. Fortsatte tanken trods manglende tilslutning i første omgang og senere på året stiftedes Husmandsforeningen for Klim, Torup og Vust sogne. Clausen blev valgt til formand og foreningen udviklede sig hurtigt gennem foredrag, diskussioner, markvandringer o.a. Foreningen udskilte sig ved at være ledet af husmænd, personligt lænede Clausen sig til de tidligere foreningstyper og til personer som Fr. Oehlerich. Clausen startede politisk som tilhænger af Højre, men sluttede sig siden til Venstre og skrev hele livet om sociale samt religiøse spørgsmål i aviserne. På torvet midt i Klim by har jyske husmænd rejst et minde om deres første formand med Clausens portræt på. |
|