Mini-biografi: Var søn af en bankdirektør, blev 1945 student fra Horsens Statsskole, tog 1953 medicinsk eksamen på Københavns Universitet og 1958 embedslægeeksamen, virkede herefter som kandidat og reservelæge på forskellige hospitaler til 1960. Jens Erland Donner rejste til Grønland og virkede i syv år som distriktslæge i bl.a. kulminebyen Qutdligssat, Thule og Jakobshavn. Kom 1967 tilbage til Danmark, blev kreds- og embedslæge på Langeland og Ærø, 1971 kredslæge i Marselisborg lægekreds, 1979 embedslæge i embedslægeinstitutionen for Aarhus Amt, var fra 1983 administrerende embedslæge. Var i mange år skolelæge og havde flere tillidshverv: var lægekonsulent, censor i retsmedicin og hygiejne ved Aarhus Universitet, medlem af bestyrelsen for Den grønlandske Lægekredsforening, for William S Knudsens børnehjem i Rebild, børneinstitutioner i Aarhus, var formand for Red Barnet, for Randers Amts historiske Samfund og for Øm Kloster Museumsforening. Donner lod sig pensionere 1992 efter mere end 20 års virke som embedslæge, interesserede sig for historie og blev museumsinspektør ved Danmarks Videnskabshistoriske Museum, var blandt initiativtagerne til museets medicinsk-historiske samling. Donner var desuden medarbejder på og tilrettelægger af flere bøger om blandt andet Grønland. |