© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Ludvig Grane f. Jensen | Dansk maskininspektør og spejderforeningsgrundlægger Født tirsdag den 18. maj 1880 i Neder Dråby, Jægerspris Død fredag den 30. juni 1961 i Virum, Lyngby-Taarbæk |
Mini-biografi: Var udlært maskinmester, interesserede sig for unge mennesker og involverede sig i den kirkelige børne- og ungdomsbevægelse KFUM. Foreningens sekretær Gunner Engberg havde været en tur i England, hvor Robert Baden-Powell 1908 havde stiftet en spejderbevægelse for drenge og udgivet hæftet "Scouting for Boys". Engberg købte et eksemplar og viste det ved hjemkomsten til Henrik Galle og Jens Grane, der var i gang med at undervise i en gymnastiksal i Gothersgade i København. De tre fortalte drengene om "Learning by doing", alle blev snart fanget af idéen og 28.september 1910 blev KFUM-Spejderne i Danmark stiftet af Grane. Man startede med 4 patruljer med 28 drenge, en uge efter var det blevet til 6 patruljer med omkring 50 drenge. Patruljerne var i starten ledet af unge voksne, men snart blev det grundlæggende princip om, "at børn leder børn under vejledning af voksne" indført. I december stiftedes Det danske Spejderkorps, hvor Grane blev medlem af korpsrådet, mellem 1912 og 1916 blev KFUM-Spejderne optaget i Spejderkorpset men blev igen selvstændigt, da man ikke kunne enes om forpligtelsen til at forkynde det kristne budskab. KFUM-Spejderne i Danmark har i dag 25.000 medlemmer og er åben for alle uanset, køn, race, religion eller politisk overbevisning. |
|