© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Gravesen | Dansk kirkegårdsinspektør, foreningsformand og -stifter Født mandag den 24. marts 1879 i København Død søndag den 7. april 1963 i Svendborg |
Mini-biografi: Var søn af en jurist, fik efter endt skoletid en uddannelse som gartner, dels på Vestre Kirkegård i København og siden på Friedhof Ohlsdorf i Hamburg. Giftede sig og flyttede med familien til Lemvig, åbnede her et gartneri med blomsterudsalg. Jens Gravesen blev i 1917 ansat som kirkegårdsinspektør på Svendborg Assistents Kirkegård og flyttede herefter ind i tjenesteboligen med hustruen samt deres 4 børn. Var i 1920 med ved stiftelsen af Foreningen til Fremme af Kirkegaardskultur i Danmark, sad her som medlem af bestyrelsen resten af sit liv. Var året efter medstifter af Foreningen af overordnede Gravere og Gartnere i Danmark, var den første formand for foreningen, der siden skiftede navn til Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Gravesen var yderst pligtopfyldende, deltog i alle begravelser, som fandt sted på kirkegården, tegnede fornyelser og fik opført et læskur til de sørgende. Holdt aldrig ferie, havde tillige en planteskole samt plantage på Tåsinge, der skulle passes. |
|