Mini-biografi: Var søn af en landinspektør, blev 1896 uddannet som farmaceut, grundlagde Slagelse Jernbaneapotek, ejede det til 1907. Havde altid interesseret sig for botanik, studerede især snyltesvampe, der er ret udbredte i Danmark, skrev en afhandling om disse og siden kom nogle med fokus på nye danske og udenlandske arter, der blev optaget i tidsskriftet Annales Mycologici, hvilket vakte opmærksomhed i udlandet. Jens Lind blev 1907 ansat på et københavnsk apotek, undersøgte småsvampene (Micromycetes) fra Roald Amundsens Gjøaekspedition og Danmark-ekspedition, skrev siden værket Danish Fungi, as represented in the herbarium of E. Rostrup. Lind blev 1913 forskningsassistent ved Statens plantepatologiske forsøg under F. Kølpin Ravn, det resulterede i adskillige afhandlinger. Lind var en efterspurgt konsulent indenfor plantesygdomme, lærte havebrugere at bekæmpe sygdomme med kemikalier, var den første der anbefalede at sprøjte svampe angrebne frugttræer. Lind overtog 1919 Østbirk Apotek og 1926 Sct. Mathias Apotek i Viborg. Undersøgte og skrev artikler om fund på ekspeditioner til bl.a. Grønland, Svalbard og Novaja Zemlja, udgav 1934 Studies on the geographical distribution af arctic circumpolar Micromycetes, efter undersøgelser i Botanisk Haves arktiske herbarium. Anlagde 1926 Danmarks første museumshave: Klosterhaven ved Øm Kloster med 63 bede, beskrev i Historisk Samfunds Årbog fra 1931, hver plantes historie. |