| Mini-biografi: Var søn af en kongelig skovrider, mistede tidligt sin far, fik sammen med sin bror Christian Hertz, understøttelse af arveprins Frederik til at gå i Helsingør Skole, kom siden kom siden på Metropolitanskolen i København og dimitteredes i 1784. Begge havde digteriske evner efter deres mor, digteren Birgitte Boye, men de havde også smag for det søde liv og dyrkede hellere selskabelighed frem for at studere. Jens Michael Hertz besluttede sig for at samle sig om lektierne og rejste væk fra hovedstaden, tog plads som huslærer i Stubbekøbing, kom siden til en sognepræst i Horbelev. Gjorde ikke det store ud af at læse og bestod kun lige eksamen i 1787. Ønskede en ny eksamen, nåede det ikke inden før kaldet som sognepræst i Nørhå i Thy kom 1791, forflyttedes 1796 til Butterup-Tuse ved Holbæk og blev år 1800 sognepræst i Korsør. Skrev stadig digte og udarbejdede i 1801 "Det befriede Israel", et prisdigt i episk poesi bestående af 18 sange, værket blev af Jens Baggesen kaldt "det lange Jødedigt, som ingen læser". Hertz udnævntes 1804 til domprovst i Roskilde, blev 1817 dr.theol. og 1819 biskop i Ribe, oprettede her et bibelselskab og et stiftsbibliotek. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
Ribe gl. Kirkegård (gravsted nedlagt/findes ikke)