© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Paludan-Müller | Dansk forfatter, teolog, præst og biskop Født torsdag den 7. november 1771 i Sorø Død onsdag den 14. maj 1845 i Aarhus |
Mini-biografi: Var søn af godsforvalteren ved Sorø Akademi, mistede tidligt sin far, flyttede som ung med moderen til København, blev dimitteret 1789 og tog teologisk attestats 1793. Var derefter ansat som lærer ved vajsenhuset, blev 1799 sognepræst i Tise ved Viborg, to år senere i Kerteminde og Drigstrup, kom 1819 til Odense som sognepræst og stiftsprovst ved Skt. Knuds kirke. Var flittig i embedet, fik reorganiseret skole og fattigvæsenet i Kerteminde, deltog i videnskabelige forhandlinger på Fyns stifts landemoder og måtte tit tage stilling til den østfynske forsamlingsbevægelse. Var en vellidt og agtet person og udgav tre samlinger prædikener: Bidrag til Husandagt. Blev 1830 udnævnt til biskop i Aarhus og beklædte embedet til sin død. Paludan-Müller blandede sig nødigt i kirkelige stridigheder, var både som præst og videnskabsmand ikke glad, hvis noget var uklart, ville helst kunne se et formål. Gav Goethe ret i, at der mest taltes om frihed når et parti ville undertrykke de andre. Gjorde indtryk med sine prædikener, var dybt religiøs og en mild overbærende person. Blev far til 9 børn, heriblandt historikeren Caspar Paludan-Müller, digteren Frederik Paludan-Müller og provst Jens Paludan-Müller. Var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog. |
|