Mini-biografi: Var søn af en apoteker, blev 1950 student og tog i 1958 medicinsk eksamen. Var til 1960 kandidat på Rigshospitalet, derefter klinisk assistent på afd. P samt 1966-70, 2. reservelæge. Jens Pedersen-Bjergaard specialiserede sig i intern medicin, hæmatologi samt medicinsk allergologi, blev 1. reservelæge ved Finseninstituttets medicinske afdeling, på Kommunehospitalet og Rigshospitalet. Forsvarede 1986 disputatsen Sekundær akut nonlymfocytær leukæmi for en doktorgrad. Virkede som overlæge ved Finseninstituttet, på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling til 1998 samt på Klinisk Genetisk Afdeling til 2002. Var formand for Finseninstituttets kemoterapiråd, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Cancerforskning, Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi, Dansk Hæmatologisk Selskab, Læge- og naturvidenskabeligt udvalg, Kræftens Bekæmpelse, The Editorial Board, Leukemia Research, Leukemia, The New York Academy of Science, American Association for Cancer Research, American Society of Clinical Oncology, American Society of Hematology o.a. Æresmedlem af Dansk Selskab for Cancerforskning og Hæmatologisk Selskab, Referee for flere medicinske tidsskrifter samt disputats-opponent ved Lund Universitet og Aarhus Universitet. Pedersen-Bjergaard skrev kapitler til lærebøger, 132 original-artikler i internationale medicinske tidsskrifter om leukæmi, lymfeknudesygdomme, kromosomforandringer samt genændringer ved cancersygdomme. Modtog Kræftens bekæmpelses seniorforskerpris, hæderspriser fra Ingeman Petersen & Hustrus fond, William Nielsens Fond og Kaj & Allis Bunch-Jensens fond. Udnævnt til Ridder af Dannebrog. |