Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk landskabsmaler, kurator, justitsråd og professor

Født søndag den 5. oktober 1783 i Fåborg, Fyn
Død fredag den 29. september 1854 i København

Mini-biografi: Var søn af en pottemager, kom som 8årig i pleje hos en toldforvalter i Eckernförde og fik en maleruddannelse i Slesvig. Rejste 1803 til København, blev optaget på Kunstakademiet, modtog undervisning af Nicolai Abildgaard og C.A. Lorentzen, erhvervede akademiets lille sølvmedalje og blev ven med C.W. Eckersberg. Modtog et rejsestipendium af fonden ad usus publicos, rejste 1810 til Bruxelles og Paris for at uddanne sig til konservator, blev 1814 konservator ved Den kongelige Malerisamling, var tillige tegnelærer ved Søkadetakademiet og fra 1834 inspektør ved Moltkes Malerisamling. Jens Peter Møller forsøgte at komponere store motiver med en frisk farveholdning, brugte en detaljeret teknik, som i dag virker gammeldags. Malede sine senere år jyske motiver, samlede motivet med en rosa helhedstone, der vidner om Christen Købkes morgen- og aftenstemninger. Møller viste sine værker første gang 1807 ved Charlottenborgs Forårsudstilling, udstillede flere gange her samt på Salonen, Københavns Universitet, Kunstakademiet i Stockholm, i London, på Nordisk Kunstudstilling 1872, Rådhusudstillingen 1901 og ved udstillingen "Mægtige Schweiz" på Thorvaldsens Museum 1973. Blev 1815 medlem af Kunstakademiet, fik 1824 titel af professor og blev 1845 justitsråd. Modtog 1842 medaljen Ingenio et arti for restaurering af dronning Caroline Amalies portræt, blev Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.