© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Sophus Skau | Dansk proprietær, forpagter og organisator Født fredag den 5. maj 1899 på Skovgaard, Haderslev Død søndag den 22. februar 1981 på Nygård, Øster Lindet, Vejen |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, kom efter almindelig skolegang på Hejls Efterskole, derefter på Frederiksborg Højskole og Dalum Landbrugsskole. Tog i 1920 eksamen på Visborggaard Græsmarksskole og foretog derefter en længere studierejse til Tyskland, Belgien og Holland. Blev 1926 forpagter af statsdomænen Nygaard, købte den 1950 og blev 1952 tillige ejer af slægtsgården Skovgaard. Jens Skau var gennem 41 år formand for Sønderjydsk Garderforening, 1932-45 for Øster Lindet og Omegns Mergelselskab, 1942-72 for Sønderjyllands Tolvmandsforening, 1942-63 for Øster Lindet Andelsmejeri og 1945-48 for Danske Ostemejeriers Sammenslutning. Sad som medlem af styrelsen for Haderslev Bank 1946-53, af repræsentantskabet for samme fra 1953, var medlem af landbrugsministeriets osteeksport-udvalg, af bestyrelsen for Centralforeningen af Tolvmandsforeninger og større Landbrugere i Danmark, formand for Danske Ostemejeriers Fælles-salg og Osteeksports Fælleslager i Haderslev, næstformand for Sønderjydsk Mejeriforening og for A/S Haderslev Slotsvandmølle. Var medlem af bestyrelsen for Dansk Slægtsgårdsforening, formand for lokalafdelingen i Haderslev amt og medlem af bestyrelsen for Dansk Brandforsikringsselskab Vermund af 1904. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var gift med en datter af landstingsmand H.D. Kloppenborg-Skrumsager og far til folketingsmand Jens Skrumsager Skau. |
|