| Mini-biografi: Var søn af en cykelhandler, blev uddannet som maler, gik på Kunstakademiet i København 1916-20. Udstillede 1919 nogle af sine billeder på Kunstnernes Efterårsudstilling, blev bemærket af kunsthistorikeren Leo Swane, der blev Jens Søndergaards ven og pennefører. Vakte 1926 opmærksomhed med en ophængning på Grønningen, hvilket påvirkede bl.a. Ny Carlsberg-fondets mange indkøb de følgende år. Søndergaard mente selv at den vigtigste inspirationskilde var den jyske urkraft, nedarvet gennem generationer af bønder og foretog sjældent udenlandsrejser. Boede om vinteren i København og malede portrætter, modelbilleder og bybilleder, gengav det hektiske og larmende storbyliv ekspressivt og pastost. Forår, sommer og efterår tilbragte Søndergaard især på hjemegnen i det bakkede Thy, fra 1928 i Bovbjerg, blev introduceret hertil af Niels Bjerre. Søndergaard var med sin fri, tilsyneladende umiddelbare malemåde og farvebrug, og ikke mindst ved det, der kan opfattes som en kejtet figurtegning, med til at indføre nye æstetiske normer i dansk kunst. Landskaber ses typisk fra et højt synspunkt og naturen er overvældende. Søndergaard modtog adskillige hædersbevisninger, bl.a. 1931 Eckersberg Medaillen, 1946 Thorvaldsen Medaljen og var 1956 den første dansker, der fik overrakt den amerikanske Guggenheim Pris. Efter Søndergaards død blev huset i Bovbjerg indrettet som mindemuseum. Far til maleren Anelise Søndergaard. |
Ordrup Kirkegård 2004
