Mini-biografi: Startede sin cykelkarriere i Thy Cykle Ring i år 2000, skiftede til Vejle Cykel Klub, og endelig til CK Aarhus, og begyndte nu at få rigtig gode resultater. Blev sammen med sin holdkammerat Maria Kruse danmarksmester i holdløb i 2007, nr.2 i Danmarks Cykle Unions gennemgående cup i 5 afdelinger. Fik hele 6 førstepladser, 4 andenpladser i 2007 og var både det år og året efter, den kvindelige cykelrytter med flest sejre i den danske A række. Passede ved siden af træningen sit arbejde som planteskolegartner. Da Fredericia CC, ved sæsonstarten i 2008 fik sponsorstøtte til at sammensætte et stærkt kvindecykelhold, var Jette Fuglsang selvskreven til at komme med. Året efter kom holdet til at hedde Team High End Sport og holdet tegnede sig for 5 sejre alle på enkeltstart. Ved et løb der fandt sted ved Padborg styrtede tre af rytterne, 1 slap med nogle skrammer en anden fik hjernerystelse, mens Jette desværre brækkede hoften. Var i 2009 taget på træningslejr i de franske alper, fik for meget fart på cyklen ned af bjerget, ramte en autocamper, der var på vej op og blev ved sammenstødet kastet ind mod bjergvæggen - døde kort efter af sine kvæstelser. |