Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk landsretssagfører og modstandskvinde

Født torsdag den 8. december 1921 i Rønninge, Langeskov, Fyn
Død tirsdag den 8. juni 1999 i København
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Blev student i 1941 og begyndte at læse medicin. Herunder kom hun i kontakt med Frit Danmarks lægegruppe og blev aktiv i modstandsbevægelsen. Hjalp med at sejle danske jøder til Sverige, men blev pågrebet og indsat af Gestapo i Dagmarhus. Slap dog fri og flygtede til Sverige for 2. juledag 1943 at vende tilbage til Danmark ved selv at ro over Øresund. Senere blev Jette Hecht-Johansen illegal kurer og rejste flere gange til Sverige via Helsingør. Skiftede efter krigen til jura og blev cand.jur. i 1954. Fik beskikkelse som landsretssagfører i 1958 og etablerede i 1962 selvstændig advokatvirksomhed. Var i 1974 forsvarer i den såkaldte "Storstrømsbrosag", hvor en mand var tiltalt for at have styrtet sin kone ud fra broen under geddefiskeri. Aftenen før proceduren fik Jette Hecht-Johansen af en lystfisker detaljer om geddefiskeri fra broen, som støttede mandens forklaring og han blev frikendt. Sagen vakte stor opsigt og Jette Hecht-Johansen fik en position i medierne, som hun forstod at udnytte. Stillede gerne op til tv-indslag og gav mange udtalelser til den trykte presse. Forstod at tale til de almindelige mennesker, som sidder i nævningetingets 12 stole og havde adskillige tillidshverv i faglige organisationer.