Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk naturvidenskabsmand, filolog og forfatter

Født mandag den 8. marts 1790 i Vester Skerninge, Svendborg, Fyn
Død onsdag den 16. juni 1841 i Vester Skerninge, Svendborg, Fyn

Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, tog 1809 eksamen med højeste karakter, teologisk embedseksamen 1814, fik universitetets guldmedalje for en naturvidenskabelig afhandling og tog 1817 en doktorgrad. Foretog herefter med offentlig understøttelse en udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Norditalien, blev 1819 ansat ved Roskilde katedralskole, 1822 på mineralogisk afdeling ved Det kgl. naturalmuseum, 1823 lektor i mineralogi ved Københavns Universitetet. Jakob Bredsdorff foretog en undersøgelse af Davbjerg og Mønsted kalkbrud for Landhusholdningsselskabet, var medarbejder ved Tidsskrift for Naturvidenskaberne, sekretær i Selskabet for naturvidenskabernes udbredelse og medstifter af selskabet Athenæum. Deltog 1828 i naturforsker- og lægemødet i Berlin, fik samme år ansættelse som lektor i mineralogi og botanik ved Sorø akademi. Udgav Elenchus familiarum regni vegetabilis, skrev om mineralogisk-geognostiske emner, leverede botaniske arbejder, forfattede geografiske skrifter og leverede indlæg i filosofiske og statsøkonomiske spørgsmål. Oversatte den tyske fysiker Chladnis skrift Om Maaden, hvorpaa de enkelte Lyde i Talen frembringes med anmærkninger. Bredsdorff behandlede grammatiske, metriske og etymologiske spørgsmål, undersøgte Forholdet mellem de forskjellige Grene af den germanske Sprogstamme, skrev Om Sproget paa de danske Øer i Begyndelsen af det tolvte Aarhundrede og var den første der tilnærmelsesvis rigtigt læste guldhornindskriften og bemærkede at den kortere runerække må være yngre end den længere.