Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, præst og kultusminister

Født lørdag den 24. april 1847 i Tørring, Lemvig
Død onsdag den 25. september 1901 i København

Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev student 1866, cand.theol. 1871 og var derefter lærer i Grenå et års tid, før han tog sin eksamen om i 1872 og blev kaldskapellan i Vester samt Øster Hassing ved Aalborg, 1876 sognepræst og 1887 provst. Bjerre kom fra en slægt af storbønder, som politisk samlede sig i Venstre, var dog selv højremand og lagde et stort arbejde i at organisere partiet nord for Limfjorden. Opstillede i 1887 og 1890 til Folketinget, i Aalborg, men valgtes samme år til Landstinget. Bjerres klare, jævne veltalenhed samt saglige dygtighed, bragte ham med tiden frem i partiets forreste række, var således med i forhandlingerne mellem Højre og Venstre 1893-94. Mange af Højres bedste mænd trak sig herefter tilbage, men Bjerre blev på posten. Var formand for partiets forretningsudvalg og leder af agitationen i Danmark, havde en andel i skoleloven af 1899 og blev i 1900 kultusminister i ministeriet Sehested. Nåede dog ikke at virke længe her, kun en enkelt mindre lov blev gennemført i Bjerres ministertid. Var allerede på det tidspunkt mærket af sygdom, afgik i juli samme år og døde kort tid efter. Fik et eftermæle som en rummelig og yderst velmenende mand.