|
© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Jens Kjær Gjaldbæk  | Dansk farmaceut, kemiker og apoteker Født torsdag den 12. januar 1888 i Ulfborg, Holstebro Død onsdag den 29. august 1973 |
| Mini-biografi: Var søn af en lærer, kom efter skoletiden i lære på Roskilde Dom Apotek og siden på Sct. Pauls Apothek i Aarhus. Tog i 1909 farmaceuteksamen på Københavns Universitet, fik straks efter ansættelse på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, havde sit virke her til 1931, var tillige assistent ved Dyrefysiologisk laboratorium 1909-13, ved Kemisk laboratorium 1913-22, manuduktør 1912-19, bestyrer af Højskolens Apotek 1919-31 samt assistent ved Farmakologisk laboratorium 1922-31. Var herefter apoteker på Amagerbro Apotek til 1967. Sad som medlem af bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening og var medlem af foreningens DAK-udvalg. Skrev flere afhandlinger om kemiske og farmaceutiske emner, som blev trykt i både danske samt udenlandske tidsskrifter og var et enkelt år redaktør af Dansk Tidsskrift for farmaci. Jens Kjær Gjaldbæk modtog Danmarks Farmaceutiske Selskabs guldmedalje, blev i 1944 æresdoktor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole og i 1962 æresmedlem af Danmarks Farmaceutiske Selskab. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var far til professor Jens Christian Gjaldbæk. |

|