© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk forfatter, musiker og komponist Født lørdag den 8. august 1874 i Strands, Mols, Djursland Død tirsdag den 3. marts 1925 i Strands, Mols, Djursland |
Mini-biografi: Var søn af en urmager, blev efter syv års skolegang oplært af sin far og overtog siden både dennes landbrug samt urmagerværksted. Var tillige en dygtig spillemand, der spillede både violin og klarinet, komponerede musik samt skrev viser, men skulle dog blive mest kendt som forfatter i sin samtid. Debuterede allerede som 18-årig med digtet En Menneskeven, der blev trykt i Aarhus Amtstidende, som Joachim Kattrup derefter leverede adskillige føljetoner, digte og noveller til. Udgav 1896 sin første bog: Jens o Jeppes Skaargill. En faanøwwle awten mæ wiser aa histaarrier, under pseudonymet Christopher Becher. Siden kom yderligere 7 romaner, talrige digte samt 11 børnebøger. Fra 1915 kunne Kattrup leve af sit forfatterskab og tage på store rejser til Amerika samt Holland, fik sine rejsebeskrivelser trykt i både danske og udenlandske aviser og begyndte at blive landskendt. Gik med tiden lidt i glemmebogen, da værkerne aldrig blev dramatiseret, men bare blev afvist som uegnede af datidens teaterchefer. Kattrup blev ellers tit sammenlignet med sin gode ven Morten Korch, som også holdt tale ved afsløringen af mindestenen, der 1926 blev rejst af venner i vejkrydset i Vistoft. Magister Poul Bangsgaard udgav 2013 bogen Med Mols i hjertet om forfatteren. |
|