| Mini-biografi: Var søn af en rigsråd, kom som ung på dannelsesrejse i Europa, studerede bl.a. på Wittenberg Universitet og besøgte Italien samt Frankrig. Vendte hjem i 1519 ifølge med nogle franske lejesoldater, der skulle tjene hos kong Christian 2., mestrede formentlig at tale både fransk samt latin og var på flere diplomatiske opgaver til Frankrig. Joachim Rønnow tjente derefter kong Frederik 1. og blev af denne, i 1529 indsat som biskop i Roskilde. Måtte ved indsættelsen aflægge ed på flere af kongens bestemmelser, skulle bl.a. være kongen tro, efter dennes død tjene især den efterfølger, der arvede tronen samt ikke mindst love at sørge for at ingen af Christian 2.s børn blev konge. Rønnow skiftede navnet Jacob ud til Joachim, blev som biskop over Roskilde Stift, kancelliets øverste kansler, fik derved, ved Frederik 1.s død i 1533, plads i rigsledelsen og skulle, sammen med bl.a. rigshofmesteren Mogens Gøye, vælge Danmarks nye konge. Christian 3. blev vraget og kongevalget udskudt, hvilket udløste en arvefølgekrig, hvor grev Christoffer af Oldenburg udråbte sig selv som stedfortræder for Christian 2., i forbindelse med Grevens Fejde. Rønnow blev ved Christian 3.s statskup i 1536 fængslet, sammen med de andre bisper og døde i fangenskab på Københavns Slot. |