Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter og historiker

Født fredag den 18. marts 1892 i Nykøbing Mors
Død lørdag den 18. maj 1968 i Roskilde

Mini-biografi: Var søn af en skolebestyrer, blev student 1911, begyndte på et medicinstudium, men fortrød og læste i stedet historie. Blev cand.mag. 1919, ansat som adjunkt ved Roskilde Katedralskole 1921 og blev lektor 1936. Jens Otto Roepstorff Arhnung havde fra 1931 tillige arbejdet som bibliotekar ved Sjællands Stiftsbibliotek og tog filosofisk doktorgrad på sit omfattende og banebrydende arbejde inden for dansk middelalderlig kirkeorganisationshistorie: Roskilde Domkapitels Historie I. Tiden indtil 1416, der skulle have været i 4 bind, men aldrig blev færdig, da skolearbejdet krævede for meget tid. Arhnung lod en del af historieundervisningen foregå i domkirken, forstod at engagere sine elever og fik adskillige af dem til at vælge historie som deres fag. Fortsatte selv studiet af ældre roskildensisk kirkehistorie, samarbejdede med "Danmarks Kirker" og 1944 udkom det første Roskilde-bind, Arhnung leverede også materiale til domkirkebindene. Tog sin afsked fra skolen 1957, blev optaget som medlem af Kildeskriftselskabet og udgav 1965 Roskilde domkapitels jordebog 1568 samt et specielt bind i domkapitelhistorien: De hellige tre kongers kapel. Blev fra Kirkehistorisk Institut opfordret til at færdiggøre flest muligt af sine udarbejdede kladder og efterlod sig ved sin død et trykklart manuskript til Roskilde domkapitels historie II 1416-1536.