© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Christian Andersen-Nærum | Dansk maler Født søndag den 7. juli 1918 i Nærum Død søndag den 16. september 1990 i Nærum |
Mini-biografi: Var søn af en murer, havde dårligt ben, var som barn ofte indlagt og fordrev tiden på hospitalet med at tegne og male. Stod som 14årig til søs, besøgte de fleste verdensdele, gik i midten af 1930'erne i lære som murer, men koncentrerede sig siden om maleriet. Jørgen Andersen-Nærum blev i årene 1940-45 undervist af maleren Immanuel Ibsen, viste sine værker første gang 1940 på Kunsternes Efterårsudstilling, fik sit egentlige gennembrud ved Charlottenborgs Forårsudstilling med nogle naturalistiske billeder fra København. Bibeholdt efter 2. verdenskrig tilknytningen til social virkelighed ved at male almindelige mennesker i deres dagligdag, hvilket af nogle blev opfattet som kommunistisk programkunst. Andersen-Nærum malede fra omkring 1955, byggepladser og lignende motiver uden personer, fremhævede det abstrakte og nedtonede farverne. Var betroet adskillige tillidshverv, var bl.a. formand for Akademirådet og for Kunstnersammenslutningen Kammeraterne, præsident for Akademiet, sad som medlem af Statens Kunstfond og var i 1970 med til at støtte Bjørn Nørgaards hesteslagtning på Louisiana. Udførte en Byggepladskomposition til Esbjerg Højskole og en udsmykning i tre dele på Aalborg Sygehus Nord. Udgav Ukendte selvfølgeligheder om maleri, Det skyggeløse maleri samt erindringerne Udfordringer. Modtog adskillige hædersbevisninger som Neuhausens Præmie, Carlsons Præmie og Eckersbergs Medalje. Var gift med grafikeren Birgit Andersen-Nærum. |
|