© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Bernhard Bang | Dansk overlæge Født lørdag den 1. januar 1916 i Aarhus Død søndag den 19. april 1998 |
Mini-biografi: Var søn af en overlæge, blev i 1934 student fra Marselisborg Gymnasium, læste derefter medicin og tog kandidateksamen i 1941. Fik derefter sin videreuddannelse ved Københavns Amtssygehus i Gentofte, på Bispebjerg Hospital og på Rigshospitalet. Jørgen Bang blev i 1944 ansat som assistent ved Statens Seruminstitut på afdelingen for gonokokdyrkning, skiftede i 1955 til tuberkuloseafdelingen og blev året efter leder af laboratoriet. Bang blev udnævnt til overlæge på antibiotika afdelingen i 1962, varetog stillingen til 1981, efter sin specialanerkendelse som læge i klinisk mikrobiologi i 1967. Var 1968-73 medlem af WHO Expert Advisory Panel on Antibiotics, af WHO Expert Advisory Panel on Biological Standardization 1973-82, sad i bestyrelsen for Kliniske Mikrobiologers Organisation 1972-77, af Dansk Medicinsk Selskabs repræsentantskab, af legatudvalget for Henrik and Emilie Ovesen Foundation 1972-81 og var formand for komiteen for tildeling af Essex Prisen for kliniske mikrobiologer 1976-81. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|