© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Bro | Dansk restauratør, caféejer og -grundlægger Født tirsdag den 29. juni 1948 i Kirkeby, Vedersø, Ringkøbing-Skjern Død mandag den 3. november 2003 |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, voksede op i Harboøre og drog efter skoletiden til hovedstaden for at læse til ingeniør. Mødte i København, den iderige kunstner Kenn André Stilling samt billedkunstneren Jens Birkemose og startede sammen med dem, forlaget Sommersko samt kulturtidsskriftet Victor B. Andersens Maskinfabrik. Jørgen Bro åbnede, sammen med sin bror Søren i 1976: Café Sommersko, med pariserkoncept, kulturarrangementer med digtoplæsninger og forskellige koncerter. Havde herved skabt en helt ny æra for byens kulturliv, for caféen tiltrak skuespillere, digtere som F.P. Jac samt Michael Strunge, hvis man ville se tidens kendte folk var det stedet. Café Sommersko, der i folkemunde blev kaldt "gummisutten", er stadig populær og selv om kunstnerne er væk, lever myten om dem. Brødrene Bro åbnede allerede året efter Café Dan Turèll, som også blev yderst populær og i kælderen til Aveny-T (Aveny Teatret) på Frederiksberg kom Café Kellerdirk til, opkaldt efter Dirch Passer samt Kjeld Petersen. Efter Sørens død hjalp Jørgen sin svigerinde med at etablere Café Bjørg i Vester Voldgade, der også blev et in-sted. |
|