© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Falck Larsen | Dansk overlæge og professor Født søndag den 15. marts 1931 på Frederiksberg Død tirsdag den 3. januar 2023 |
Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev i 1949 student, tog medicinsk kandidateksamen i 1957 og modtog i 1959 Københavns Universitets guldmedalje. Forsvarede i 1964 sin disputats: Elektronmikroskopiske studier af Kaninens implantation, placenta og føtale hinder for en doktorgrad. Blev i 1966 specialist i obstetrik, 1968 i gynækologi. Arbejdede på Aarhus Universitet som konsulent i elektronmikroskopi på Det Lægevidenskabelige Fakultet, var tillige leder af laboratoriet, blev i 1971 lektor i obstetrik samt gynækologi på Københavns Universitet, fik 1973 titel af professor. Jørgen Falck Larsen blev i 1972 overlæge på Bispebjerg Hospitals gynækologiske afdeling, året efter på Gentofte Amtssygehus, var i årene 1976-2001 ved Herlev Amtssygehus. Arbejdede to år ved King Faisal Specialist Hospital and Research Center i Riyadh i Saudi Arabien. Holdt gæsteforelæsninger ved universiteter i flere lande og var Sundhedsstyrelsens konsulent i obstetrik samt gynækologi. Var bl.a. præsident for de medicinske studenters verdensorganisation, formand for Foreningen af Danske af Lægestuderende, medlem af Den almindelige Danske Lægeforenings hovedbestyrelse, af The Executive Board i Verdensfederationen for gynækologi og obstetrik samt præsident for Verdenskongressen for gynækologi og obstetrik i København i 1997. Modtog August Krogh prisen og en ærespris fra Generalkonsul Ernst Carlsens Fond. Blev udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. |
|