Mini-biografi: Var søn af en skibsbygger, tog 1959 realeksamen fra Frederikshavns Gymnasium, kom derefter på Sparekassehøjskolen, studerede i udlandet og tog bl.a. et bankkursus ved Washington State Universitet. Fik ansættelse i Frederikshavn og Omegns Sparekasse, kom siden til Sparekassen Nordjylland, blev 1974 kreditchef 1974, optaget som medlem af direktionen 1977, valgtes til formand 1984, til administrerende direktør 1986 og blev 1994 administrerende direktør for Sparekassernes Datacenter A/S. Jørgen Giversen varetog stillingen til 2006 og traf vigtige beslutninger, der bevirkede at SDC leverede it-løsninger til både danske svenske og norske banker, medvirkede tillige ved oprettelsen af den nordjyske videnbank NOVI. Giversen havde flere tillidshverv, sad som medlem af bestyrelsen for Frederikshavns Fiskeriforening, Frederikshavns Erhvervsråd, Frederikshavns Handelsstandsforening, Nordjyllands Erhvervsråd, Nordjyllands Udviklingsfond, S. Bjerregård & Sønner Fiskeeksport samt Danmarks Sparekasseforenings Styrelse. Var formand for Sparekassernes Erhvervsfond, Sparekassernes Datacenter A/S, Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkort, Digets Fond, Danmarks Skibskreditfond, Pengeinstitutternes Betalingsformidlingssystem PBS og for International Savings Bank Institute. Var tillige medlem af repræsentantskabet for Finansieringsinstituttet for Industri og Haandværk og for Nykredit, formand for bestyrelsen for Finanssupport A/S, for Setec Card A/S, for IT-Support A/S og for Dataform A/S. Blev som pensionist direktør for Lyng Consulting i Frederikshavn og medlem af bestyrelsen for Tordenskjold Fonden. |