© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jørgen Gottfried Thuerecht Harboe | Dansk brygger, skibsreder og købmand Født fredag den 23. januar 1824 i Magleby, Skælskør Død torsdag den 20. marts 1890 i Skælskør, Slagelse |
Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, der efter sin far og to ugifte brødre havde arvet en del virksomheder i Skælskør, bl.a. Smidstrup mølle, brænderigården, magasinbygninger, en hel del jord, samt korn og købmandsforretninger. Jørgen Harboe fik overladt brændevinsbrænderiet med stalde og landbrug og grundlagde 1883 sammen med broderen Adolph og købmand Jørgen Lotz, bryggeriet Harboe og Lotz, der siden skiftede navn til Harboes Bryggeri. Jørgen Harboe sendte sin søn til Tyskland for at studere brygning af øl og Gunner Harboe kom tilbage med værdifuld viden, der kom til at danne grundlag for de brygtraditioner, som stadig føres videre i bryggeriets produkter. I starten fremstillede man kun hvidtøl, men i 1890 startede man produktion af pilsner og mineralvand. Harboe blev aktieselskab i 1957, har specialiseret sig i billige øl til kædeforretninger, er blevet børsnoteret og i konstant vækst, er både lokalt og internationalt en attraktiv og fremsynet arbejdsplads. Harboes Bryggeri A/S har stadig hovedsæde samme sted i Skælskør som ved grundlæggelsen, ejer desuden Darguner Brauerei i Tyskland og Viru Õlu i Estland og eksporterer produkter til mere end 90 lande verden over. Blandt ølmærkerne er den kendte undergærede guldøl Bjørnebryg. |
|