Mini-biografi: Var søn af en restauratør, modtog undervisning på Kunstakademiets arkitektskole i København til 1938. Foretog studietur til England, opmålings- og studierejser til Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Marokko, Schweiz, Tjekkoslovakiet, Østrig samt Ungarn. Jørgen Juul Møller blev i 1938 ansat hos Palle Suenson, arbejdede 1940-45 for Frits Schlegel, fik derefter egen tegnestue, samarbejdede i begyndelsen med Kai Agertoft og deres kædehusbebyggelse i Vanløse har siden været inspirationskilde for andre arkitekter. Var fra 1958 sammen med Erik Korshagen, skabte sammen med denne bl.a. Hørsholm Kommunebibliotek som et eksempel på et moderne, uhøjtideligt kulturcenter for brugerne. Biblioteket er opført i beton, glas samt eternit, har en kælder med lokaler, der kan anvendes til foredrag og andet, mens stueetagen er ét stort rum med udlån, læsesal o.a. Juul Møller gentog samme princip sammen med Erik Laursen ved opførelsen af Horsens Kommunebibliotek og viste sin sans for stil samt brugsegenskaber ved Illums ombygning og Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Var 1952-54 tilsynsførende ved opførslen af USA's ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København. Deltog i Charlottenborgs Forårsudstillinger flere gange og sammen med Erik Korshagen og Ole Schwalbe i Den frie Udstilling i 1970. Modtog Akademiets lille guldmedalje, Kaufmanns og Zach. Jacobsens legat samt Neuhausens og C.F. Hansens præmie. |